Fwd: Holdskak

Sendt fra min iPad

Start på videresendt besked:

> Fra: finn andersson <finn.andersson@mail.dk>
> Dato: 6. februar 2020 kl. 21.37.39 CET
> Til: nyhed@randersskak.dk
> Emne: Holdskak
>
> Tirsdag 5/2 spillede vi hjemme mod Skanderborg 3 og det blev 5-3 til os. A- holdet ligger nu på en delt førsteplads med Skanderborg, der dog har spillet en kamp mere.
> Skanderborg stillede med Peter Grove på 1. Brættet og det var en for stor mundfuld for Jannik, som havde mere end 200 ratingpoint mindre. Jannik kom skidt fra åbningen og blev på et tidspunkt nødsaget til at bytte sin sorte fianchettoløber med en springer og herfra var det hvid der havde initiativ og kongeangreb. Svaghederne omkring de sorte felter på kongefløjen samt hvids erobring af 8 række kostede først en kvalitet og senere opgav Jannik da hvid havde fået byttet dronninger af og således havde tårn mod løber og 2 forbundne fribønder.
> På bræt 2 vandt Thomas, hans modstander startede med at komplicere stillingen, som dog ikke var til hans fordel , Thomas fik en officer for tre bønder samt løberparret, muligvis kunne Thomas have vundet en ren officer ved at spille Dd3 og ikke Db3som i partiet. Sort spiller ikke det bedste efter afviklingerne og gør Thomas en tjeneste ved at bytte sit sidste tårn af og så var det nemt for Thomas at få hele pointet i hus med Løber+ Konge+ bønder mod Konge+ bønder!
> På bræt 3 spillede jeg Svesnikov – varianten i siciliansk, min modstander vælger at afvige fra hovedvarianter Sdb5 og spillet Sf5, hvilket jeg besvarer med d5.Efter 2 korte rokader er der lidt stillingskrig, hvid går for tidligt frem i centrum og jeg får en garderet fribonde på e4. Hvid overser derefter noget taktisk, som koster en kvalitet og derefter er der ikke langt til skafottet. Jeg erobrer D-linien og efterfølgende anden række .
> På bræt 4 får Claus efter lidt usikkert åbningsspil etableret et stærk centrum. Modstanderen hjælper for alvor Claus igang med et helt umotiveret fremstød på kongefløjen. Claus vinder et par bønder og har dermed fået nogle fribønder og hele pointet køres sikkert i hus.
> På Bræt 5 har Henrik en lillebitte fordel i et slutspil med Løber og Tårn mod Løber og Springer. En taktisk finesse ryster Henrik, som efterfølgende ikke finder det bedste og selv om han kæmpede stædigt videre må han til sidst overgive sig- ærgerligt.
> På bræt 6 spiller Kurt remis. Efter at have stået lidt i underkanten kommer Kurt igen ind i kampen og i en stilling med kun tårnene tilbage blev der taget remis ved trækgentagelse.
> På 7 brættet vinder Christian. Christian får etableret et kongeangreb, får afviklet hvids hvide fianchettoløber. Hvid opmarcherer på dronningefløjen, men der er ikke fugls føde på det angreb. Christian har i mellemtiden lagt et stærkt pres i e- linen på en svag bonde på e3 og hele artilleriet er nu rettet mod hvids konge og til sidst bryder den hvide stilling sammen.
> På bræt 8 spiller Sune remis. Sune mister en bonde i midtspillet og får senere efter nogle slagudveksinger byttet sin dronning for tårn, springer og bonde. Begge spillere kommer i voldsom tidnød og det var noget af et drama at overvære. I slutstillingen har Sune springer tårn og bønder mod dronning og bønder og spillerne enes om remis .
> Sidste kamp i 5.runde spilles i Silkeborg mellem Silkeborg og 1968, resultatet kendes endnu ikke , men er nok tilgængeligt i morgen fredag.Vi har nu alle muligheder for selv at afgøre om vi vil op i Mesterklassen.
> Næste runde spilles ude i uge 9 mod 1968 og det er mandag aften, noter jer det!
> Finn
>
>
>
>
> Sendt fra min iPad